Techcity

« Windows 7 x64 på Mac Book Pro – Ikke godt nok

Tip: Windows Search 4 og Outlook 2007 kalender

En bekendt af mig har haft et problem længe, det lød på han ikke kunne søge i hans kalender i Outlook 2007. Det underlige ved det er, at hans computer var nærmest identisk med en anden computer som jeg også havde sat op.

Jeg begyndte så at rode med det, og efter 7 timers roderi besluttede jeg mig for at give Microsoft et kald, og høre om de havde en løsning. Det havde de ikke, og kunne ikke hjælpe med problemet. Udover at sige jeg skulle opgradere til Windows Search 4, som allerede var installeret på den computer som ikke kunne søge i kalenderen.

Men jeg googler videre, for der må da være andre som har oplevet problemet og fået det løst. Jeg kunne finde folk med problemet, men ingen løsning.
Jeg beslutter mig for at kigge på den computer som virker en gang til. Det er her lyset går op for mig. Det viser sig Windows Search 4 ikke er installeret på den computer som virker, men et søgeværktøj som hedder Windows-pc-søgning 3.0.1, det underlige er, at begge dele er hentet Windows Update, men de har ikke fået installeret det samme program.

Jeg henter så Windows-pc-søgning 3.0.1 ned på PC’en, lader den indeksere, og så virkede det! Det lader til Windows Search 4 er lidt buggy.

Han kan nu igen søge :)
Et lille tip hvis andre skulle sidde inde med problemet. Begge computerer kører med Windows XP Pro.

, , , ,
19 August, 2009 at 17:21
Leave a Reply or trackback